Hvad er Metasundhed?
– en vej til bedre psykisk og fysisk helbred!
Hvad er Metasundhed egentlig? Metasundhed, også kaldet Metamedicin, giver os et nyt perspektiv på fysiske symptomer og sygdom.
Mange af os lider af små og store fysiske symptomer og skavanker i hverdagen. Fra barns ben er vi kodet til at søge hjælp i lægeverdenen. Når vi ønsker, at bekæmpe sygdom eller andre fysiske skavanker, er det første vi kommer til at tænke på: “hvilken medicin eller vaccination kan jeg få, der vil gøre mig rask”. Heldigvis hjælper medicinalindustrien os og den bliver kontinuerligt dygtigere og dygtigere.
Fra tid til anden oplever vi dog uforklarlige symptomer eller symptomer, som bare ikke vil gå væk, lige meget hvad lægerne gør. Hvis der er en løsningsmulighed, er den ofte mere eller anden medicin, mens andre alternativer misses.
Det er alment kendt, at der er sammenhæng mellem krop og psyke. Men ikke mange tænker på, hvordan man også kan forebygge og helbrede fysiske symptomer ved at arbejde med psykiske aspekter.
Hvor konkret sammenhængen er mellem krop og psyke, blev først rigtig klar for mig, som psykolog, da jeg stiftede bekendskab med Metasundhed.
Hvad er Metasundhed?
– en helhedsorienteret tilgang til fysiske symptomer
META betyder “se oven fra” og handler om at få et større overblik og perspektiv. Metasundhed handler således om at se individets sundhedsmæssige behov og udfordringer i et lidt bredere perspektiv og finde den rigtige behandling. Således kombineres de bedste redskaber fra sundhedsvæsnet med komplimentære behandlingsformer.
Hvad er Metasundhed?
– sammenhæng mellem krop og psyke
Metasundhed/Metamedicin bygger på Dr. Med Ryke Geerd Hamers banebrydende opdagelse af sammenhængen mellem psyke, hjerne, krop og chokoplevelser. Via CT skanninger af hjernen og interviews med de fysisk syge patienter, påviste han, at hver konfliktchok påvirker unikke dele af hjernen, som udløser unikke kropslige reaktioner
Med andre ord: En videnskabelig påvisning af hvilke konfliktsituationer, som udløser specifikke sygdomme og symptomer. Dette er efterfølgende blevet undersøgt og videnskabeligt bekræftet.
Hvad er Metasundhed?
– En ny behandlingsform?
Metasundhed og metamedicin er ikke en ny behandlingsform – men en bagvedliggende viden og forståelse af forskellige faser i sygdomsforløb samt koblingen mellem psykiske konflikter og fysiske symptomer. Denne viden giver ny mening til mange sygdomsforløb. F.eks. hvordan det kan være at:
– Stressede medarbejdere ofte bliver syge, når de går på ferie
– Stresssymptomerne kommer, når man får mindre at lave
– Man kan få ondt i ryg og muskler, selvom man ikke har lavet noget fysisk anderledes eller udfordrende
Viden om metasundhed kan bruges meget aktivt til at finde ind til årsagen til symptomet, som så kan behandles effektiv med forskellige terapiformer.
Målrettet mental behandling
– der giver fysisk og psykisk bedre helbred
Min viden om metasundhed bruger jeg i min behandling til langt mere målrettet at finde ind til årsagen til problemet, hvorved det bliver lettere at forløse problemstillingen terapeutisk. Det er til gavn for dem, jeg behandler, psykisk såvel som fysisk.
Nogen kommer til mig med fysiske symptomer og får lettet disse gennem arbejde med beslægtede psykiske problemstillinger.
Andre kommer med psykiske udfordringer, og får forløst såvel psykiske som fysiske symptomer.
Min viden om Metasundhed er relevant i de fleste behandlingsforløb. I behandling af stressede medarbejdere, som i høj grad er invalideret af såvel fysiske som psykiske symptomer, er det helt essentielt.
Tankefeltterapi og viden indenfor Metasundhed har gjort mig i stand til som psykolog at arbejde langt mere målrettet og dybere med årsagen til problemer samt behandling af disse.
Da min metasundhedskepsis forsvandt
Jeg har i høj grad været en af dem som har sagt: “hvad er Metasundhed”. Faktisk har jeg hørt til de mest skeptiske, når det kommer til Metasundhed. Jeg har skulle præsenteres for Metasundhed af mange gange og på mange måder, før jeg erkendte, at det rent faktisk virker. For mig skulle Metasundhed få nogle af mine egne fysiske symptomer til at forsvinde, for at jeg begyndte at tro på effekten af Metasundhed. Da en influenza og et ødelagt tå-led fik det bedre ved hjælp af Metasundhedstilgangen var min interesse som psykolog vagt, og jeg begyndte at uddanne mig indenfor feltet.
I dag glæder jeg mig over kundernes begejstring:
- Når langvarige smerter i led og muskler forsvinder
- Når lægen med undren konstaterer, at et spiserørsbrok er væk, og spiserøret ser helt normal ud igen
- Kroniske hudproblemer pludselig forbedres eller forsvinder
- Når 10 års gener med tinnitus er væk
Eller når flere går ud af døren med kommentarer som f.eks. “Jeg ved ikke, hvad du har gjort ved mig”…:
- “… men jeg har ikke ondt i ryggen længere”
- “…men min trykken for brystet er lettet og min knude i maven er opløst”
- “…men min migræne er forsvundet siden jeg har været i behandling hos dig”
“Jeg havde haft smerter i knæet i 4,5 måneder, da jeg fik en behandling af Mette. Her arbejdede vi med mine store smerter i mit venstre knæ, og de bagvedliggende følelser, der lå der, i forbindelse med mit arbejde.Tusind tak for det – det er gået godt siden og smerterne er væk. Jeg har endda været til en fest for et par uger siden, hvor jeg bevægede mig ret meget og gik meget frem og tilbage, og jeg var hverken øm eller havde smerter bagefter :)”
Luba Christensen
“Jeg har det bedre end jeg har haft i lang tid. Jeg føler mig bedre tilpas både psykisk, fysisk og mentalt.
Så mine behandlinger hos Mette har helt sikkert haft en effekt”
Anonym
Du er altid velkommen til at maile, skrive en kommentar til højre eller ringe til mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer om Metasundhed.
Går du og døjer med nogle fysiske udfordringer, som du er i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe dig med? Så kontakt mig på tlf. 6070 9505 og lad os få en helt uforpligtende samtale om mine muligheder og begrænsninger.