Hvad er angst?
Har jeg angst?
Hvad er angst? Har jeg angst? Kan man slippe angsten? Hvad skal der til for at mindske mit ubehag?
Det er blot nogle af de tanker, der går igennem manges hoveder! Hvis du er I tvivl om du eller en af dine nærmeste har angst, kan det være en rigtig god ide at læse videre her. Angst har mange former og grader. Lige fra den helt lette form for bekymringer til den invaliderende angst. Jeg erfarer desværre, at mange forsøger at dulme ubehaget ved angst med bl.a. alkohol eller medicin. Der ses dermed en sammenhæng mellem angst og forskellige former for misbrug. Derfor er det vigtigt at gribe ind så tidligt i forløbet som overhovedet mulig.
Angst kan forholdsvis let behandles uanset om det har bund i konkrete ubehagelige hændelser eller i irrationel angst og bekymring. Samtidig kan viden om angst og enkle værktøjer være med til at reducere ubehaget. Så læs om angst og tag hånd om angsten allerede i dag!
Hver 5 danskere rammes af angst på et eller andet tidspunkt i livet.
Hvad er Angst?
At være bange og bekymret fra tid til anden er helt normalt. Det er der rigtig mange der er. Når vi er bekymret skærper det vores sanser, og vi er ekstra på vagt. Det kan være rigtig nyttigt i nogle situationer, hvor der rent faktisk er fare på færde. På den måde får vi reageret i tide.
Nogen bliver dog så bekymret og ængstelig at det fylder og påvirker (hele) deres hverdag. Angst kan decideret isolere og invalidere mennesker. Så graden af bekymringer og ængstelse er afgørende for om man kalder det “angst”.
Angst symptomer
Hvis du har angst og bevidst/ubevidst oplever en situationen som truende eller farlig, så reagerer din krop. Fysisk går der et helt konkret alarmberedskab i gang for at få os til at handle. Angsten afhænger således ikke af om situationen reelt er farlig i virkeligheden. Den kan startes helt uden en grund (som kan ses eller opfattes af personen eller andre).
De fysiske angst symptomer er mangeartede og meget ubehagelige for de fleste:
- Hjertebanken
- Trykken for brystet
- Rysten
- Man sveder eller ryster af kulde
- Åndenød/vejrtrækningsproblemer/kvælningsfornemmelse
- Svimmelhed
- Snurren i fingre og andre steder på kroppen
- Mundtørhed
- Ondt i maven
- Kvalme
- Tankemylder
- Angst for at miste selvkontrollen
- Angst for at dø
- Uvirkelighedsfølelse/fjern
- Forvirrethed
- mm.
De kropslige reaktioner, som angsten skaber forværrer nogen gange situationen. Disse tolkes som invaliderende og farlige, hvilet gør at nogen bliver yderligere bekymret og ængstelig. Nogen bliver ligefrem bange for, at de er ved at dø af et hjerteanfald eller frygter at de er ved at miste kontrollen. De oplever decideret panikangst.
Mange lever med angst uden at vide det
Hvad er angst egentlig? Rigtig mange lever dog med bekymringstanker og uro i kroppen uden at forbinde det med angst. Det er de færreste der rent faktisk får stillet diagnosen ”Angst”. I stedet henvender mange sig til lægen med søvnproblemer, maveproblemer eller andre problemer relateret til fysisk ubehag i kroppen. Herved symptombehandles mange, mens angst-årsagen forbliver ubehandlet.
Angst får dig til at undgå bestemte situationer/ting
Andre undgår bestemte situationer pga. angst og indre uforklarlig uro.
Er du en af dem, som altid undgår bestemte ting eller situationer? F.eks. at flyve, gå op i høje bygninger, tage elevatorer, køre på motorveje, eller steder hvor mange mennesker, edderkopper og slanger findes. Så er du ikke den eneste. Rigtig mange mennesker undgår daglig situationer og ting. Nogen gør det bevidst – mens andre gøre det ubevidst. Ene og alene for at undgå det uforklarlige ubehag, de føler i kroppen, når de er i den konkrete situationen. Her er der tale om Fobier, som er en angst for besktemte ting/situationer. Fobier kan ved få behandlinger afhjælpes.
Former for angst
Når man skal beskrive “hvad er angst”, er det essentielt, at der både findes forskellige niveauer af angst og forskellige former for angst. De mest typiske angstformer beskrives herunder:
Panikangst:
Angstanfald, der kommer pludselig og voldsomt. Mange er bange for at dø af et hjerteanfald.
Generaliseret angst:
Konstant bekymring/ængstelse for hverdagen og fremtiden
Socialangst/fobi:
Er angst for at blive gjort til grin, set ned på eller kritiseret i samværet med andre mennesker.
Agorafobi:
Angst for steder med mange mennesker f.eks. busser, biografer og indkøbscentre
Fobi:
Angst for specifikke situation og ting som f.eks. edderkopper, højder, dyr, flyvere
Er du interesseret i at læse mere om angst – læs mere på Psykiatrifondens hjemmeside.
Slip angsten
Angst kan slippes og uro reduceres, alene ved at vide, at dine fysiske angst symptomer skyldes at din psyke spiller dig et puds og ikke er et udtryk for, at der er noget fysisk galt. Denne pointe kan være god at minde sig selv på, hvis man er ved at få panikangst.
Reducer selv din angst
Ofte er der brug for at supplere viden om angst med andre tiltag. På Slip angsten kan du læse om redskaber til hvordan du selv kan reducere dit ubehag ifm. angst.
Behandling af angst
Ønsker du reelt at slippe angsten og ikke kun minimere ubehaget og symptombehandle angst, anbefaler jeg decideret angstbehandling.
Med til “hvad er angst”- historien hører således også viden om, hvordan man bedst mulig behandler angst. Angst behandles meget effektivt med tankefeltterapi. Størstedelen af mennesker med angst mærker allerede forbedring efter 2–3 behandlinger. Efter 5 behandlinger oplever mange at angsten er minimeret betragtelig eller måske helt væk. I enkelte tilfælde, hvor samme person har mange former for angst, kan et længere behandlingsforløb være nødvendigt.
Læs mere om min angst behandling her
Angst behandling med garanteret effekt
– Ingen effekt → ingen betaling!
Jeg er så sikker på, at min angst behandling virker, at jeg garanterer effekt. Mærker du ikke effekten allerede ved første behandlingen, så er samtalen gratis! Så test mine evner allerede i dag. Du har intet at miste…. andet end din angst ?