Håndter en stress sygemelding rigtigt

– Forkort varigheden med 30-40%

En stress sygemelding kan ofte forkortes betydligt, hvis man håndterer den rigtigt. Vær med til at bryde myten om at en stress sygemelding skal være langvarig, for at man får det godt igen. Læs hvorfor, det gavner såvel medarbejder som virksomhed, at få medarbejderne hurtigt tilbage på arbejde, samt hvordan man gør det på gode måder. Det er klart, at jeg allerhelst ser, at man helt undgår sygemeldinger. Det er dog et helt andet emne, som du kan læse om på Stressforebyggelse.

Hvorfor bør man forkorte varigheden af stress sygemeldinger?

Bryd myten om at en stress sygemelding skal være langvarig, for at man får det godt igen!

Mange læger “udskriver” en stress sygemelding på 3-4 måneder til medarbejdere med stress-symptomer. Men er det overhovedet hensigtsmæssigt og tilrådeligt?

I enkelte tilfælde er medarbejderen så alvorligt stressramt, at en længere stress sygemelding kan være nødvendig. Problemet er, at lange stress sygemeldinger er normen og ikke undtagelsen! En stress sygemelding er et dyrt bekendskab på mange måder. Medarbejdernes helbred er på spil og sygemeldingerne koster rigtig mange penge for virksomheder og kommuner. Når en medarbejder er så stresset, at en stress sygemelding ikke kan undgås, er det således vigtigt at reducere varigheden af sygemeldingen. Det er et naturligt ønske set fra virksomhedernes og kommunernes perspektiv.

Hvad mange ikke er opmærksomme på er, at det faktisk også ofte er til gavn for den stressede medarbejder, at komme hurtigt tilbage på arbejde. Mange tror, at medarbejderen skal have fred fra arbejdet og være sygemeldt i LANG tid for at “komme sig helt”. Det er langt fra altid hensigtsmæssigt, som jeg vil beskrive nedenfor.

Hurtigt tilbage på arbejde efter en stress sygemelding

Forskningen på området viser vigtigheden af, at den sygemeldte medarbejder hurtigt kommer på arbejde igen.

“For jo længere tid man som stressramt overlades til sig selv og er sygemeldt uden kontakt med arbejdspladsen, jo sværere er det at komme i gang igen. “Derfor råder vi de stressramte til at starte i det små og så trappe op i den udstrækning, de magter. For lige så snart folk kommer i arbejde, så accelererer det processen mod at få det bedre. Det er en erfaring, jeg også har gjort tidligere i min forskning. Men det er først nu, der med COPEstress foreligger et videnskabeligt bevis”  (Bo Netterstrøm, Djøfbladet 2012)

Erfaringen som HR chef har desværre vist mig, at det langt fra er alle psykologer, stresscoaches og læger, der kender og tager højde for forskningen på området. Det er hverken optimalt for medarbejderens helbred – ej heller for virksomhedens drift og økonomi. Mange fagfolk fraråder ligefrem, at medarbejderen starter på arbejde, før de føler sig helt “raske og friske” og er symptomfri.
Al erfaringen viser, at medarbejdere, der trives og ikke er stressede, fra tid til anden også mærker “stress-symptomer”. At være helt symptomfri, opnår man desværre sjældent, og slet ikke mens man går sygemeldt derhjemme. Langvarige sygemeldingen har nemlig en tendens til at forværre nogle symptomer og sætte sig på identitetsfølelsen. Derfor ender mange med at være stress sygemeldte alt for længe.

Stressramte, der har været sygemeldt i lang tid, er de sværeste at behandle. Som psykolog er jeg langt mere på arbejde, når de skal have genopbygget deres selvværd og tro på dem selv. Angsten for ikke at kunne magte, at komme tilbage på arbejdet igen, er ofte vokset dem over hovedet. Det kræver lang mere behandling at få dem tilbage på arbejdet.

Stress sygemelding – en del af identiteten

”Stress gør én i tvivl om ens egen selvforståelse. Desuden forstyrres selvværd og realitetssansen. Derfor sætter stressramte alt ind for at lykkes med deres arbejdsopgaver for at genvinde sig selv som mennesker,” siger stressforsker Malene Friis Andersen (Kristlig dagblad, 2015)

Mange stressede medarbejdere føler det som et nederlag at gå ned med stress. De sætter lighedstegn mellem at være et godt menneske og en god medarbejder. Faktisk har Malene Friis Andersen erfaret i sin stressforskning, at mange stressede medarbejdere bliver arbejdsnarkomaner for at undgå, det hun kalder, et psykiske identitetskollaps (Læs mere her).

Er en stress sygemelding nødvendig, føles nederlaget ofte desto større. Derfor er det så vigtigt, at tage stress i opløbet og undgå stress sygemeldinger (Læs hvad du selv kan gøre her og hvad virksomheden kan gøre her).

For flere medarbejdere med en stress sygemelding, bliver det en del af deres identitetsfølelse, at de er “syge” og ikke er “gode nok til deres arbejde”. De får et psykisk identitetskollaps. Nok så ulogiske disse tanker kan virke for kollegaer og chef – nok så virkelige kan de være for den stressede medarbejder. Jo længere tid de overlades til sig selv og er sygemeldt fra arbejdet, jo større vokser tankerne sig!

Gennem professionel hjælp og ved at begynde at komme tilbage på arbejde på det “rette tidspunkt”, kan man få afmystificeret tankerne om ikke at være god nok. De stressede medarbejdere begynder langsomt at føle sig oven på igen. De få gradvist deres gamle identitet tilbage og erfarer, at de rent faktisk godt kan mestre jobbet – og ikke længere er syge.

Håndter stress sygemelding bedst muligt

Konkrete stressredskaber reducerer længden af en stress sygemelding

Som en del af at genvinde sin identitet og følelse af at kunne “mestre” et arbejde, er det vigtigt, at de stressede medarbejdere begynder at føle, at de kan håndtere egne stress-symptomer. Ved at træne medarbejderen i simple og konkrete stressredskaber, der reducerer stress-symptomer i hverdagen, oplever medarbejderen at være i kontrol – også når han/hun begynder på arbejde igen. Når f.eks. pulsen stiger eller maven begynder at knuge sig sammen, vil mange begynde at panikke og tænke “åh nej – er jeg ved at gå ned med stress igen?”. Det forværrer typisk situationen og “angsten for at få stress igen”, fører nogen gange til et decideret angstanfald eller andre forværrede stress-symptomer. Mestrer man i stedet stressreducerende redskaber, undgås panikoplevelsen, og en følelse af godt at kunne være på arbejde, begynder i stedet at vokse frem.

Det, at træne lette konkret stressredskaber, styrker troen på egne evner og gør således vejen tilbage på arbejde lettere og mindre smertefuld. Herved kan varigheden af en stress sygemelding rent faktisk forkortes.

Tilbage på arbejde på det rette tidspunkt

Ovenfor beskrev jeg, at det er vigtigt for helingsprocessen, at komme tilbage på arbejde på det “rette tidspunkt”. Det er lettere sagt end gjort.

For tidligt

Starter man for tidligt, mens man stadig er i den akutte stressfase, ender det galt, og medarbejderen bliver ofte sygemeldt igen.

For sent

Starter man for sent, ender det desværre ofte også galt. I bedste tilfælde har medarbejderen “bare” følt sig syg for længe, og virksomheden har manglet en arbejdsressource længere end nødvendigt.

I værste tilfælde bliver medarbejderen fyret eller siger selv op. Virksomheden mister en medarbejder og skal bruge mange penge på rekruttering og oplæring. Medarbejderen får yderligere et nederlag. Nogle medarbejdere mister helt troen på, at de kan magte/mestre at udføre et job igen. Hvis de ikke får den rette professionelle hjælp, kan det godt tage lang tid, før de kommer i arbejde igen.

For andre medarbejdere er det den helt rette beslutning at komme væk fra virksomheden og få en ny start.

Statistikkerne viser:

“At hver femte, der bliver syg af stress, risikerer at miste sit job” (jf.  Stress i tal ). 

Så vigtigheden af at reducere længden af stress sygemeldinger er således slående!

Rette tidspunkt – hvordan?

Hvornår det “rette” tidspunkt at komme tilbage på arbejde er, kan godt være svært at afgøre for medarbejder og leder. Man kan desværre ikke sige, at en stress sygemelding altid skal være kort. I enkelte tilfælde er medarbejderen så alvorligt stressramt, at en lang sygemelding er nødvendig. For at ramme det “rette” tildspunkt at komme tilbage på arbejde, kan det være hensigtsmæssigt – måske nærmest nødvendigt – at få hjælp fra en fagperson.

Arbejdspladsen indrages i behandlingsforløbet

Som psykolog og tidligere HR chef har jeg erfaret, at det ofte er meget grænseoverskridende for den stressramte medarbejder at starte på arbejde igen. Tilsvarende er mange ledere ikke vant til at håndtere, at en stresset medarbejder starter på arbejde igen. Medarbejderen og lederen har således brug for hjælp og støtte til at tage de første væsentlige skridt på gode måder. Konkret hjælp til at tilrettelægge opstartsforløbet og undgå diverse faldgrupper opleves af begge parter som tiltrængt, hjælpsomt og afstressende.

Fagpersoner der bygger bro

En fagperson kan være med til at nedbryde barierer mellem en stressramt og dennes arbejdsplads. Desværre hører jeg også om mange tilfælde, hvor fagpersonen gør det stik modsatte.  Hvis der i løbet af behandlingsforløbet etableres et godt samarbejde mellem arbejdspladsen og fagpersonen kan man oven i købet tale om, at fagpersonen kan bidrage til, at der bygges en bro tilbage på arbejdspladsen. Broen kan endda bygges på et langt tidligere tidspunkt, end det ellers vil være muligt. Samtidig kan fagpersonen sikre den gode opstartsproces, så risikoen, for at medarbejderen går ned med stress igen, minimeres drastisk.

“Men hvilken form for psykologbehandling er relevant og effektiv for den stressramte? Det ved vi faktisk noget om, men den psykologbehandling, der tilbydes via sundhedsforsikringerne har ikke tilgodeset denne viden. F.eks. viser forskningen, at den stressramte og behandleren bør have kontakt med arbejdspladsen for at facilitere dels behandlingen, dels tilbagevenden til arbejdet. Men mange psykologer – oven i købet som et krav fra sundhedsforsikringen – praktiserer modsat, at arbejdspladsen ikke involveres; den stressramte beskyttes mod det farlige arbejde” (Bo Netterstrøm Politikken, 2015).

Læring overdrages

Vigtig læring overdrages fra behandlingsforløbet, og  ledelsen klædes på til at håndtere stress – ikke kun hos den pågældende medarbejder – men også hos kollegaer! Dermed opnås stressforebyggelse på længere sigt.

Krav til ledelsen

Skal processen lykkes, stiller det krav til ledelsen. Ledelsesniveauet hos nærmeste leder skal være et vist niveau, og ledelsesvilkårerne skal være rimelige. I 4-5 tilfælde har jeg været nødt til at forlænge en sygemelding, da nærmeste leder ikke kunne eller ville samarbejde i tilstrækkelig grad til, at det var forsvarligt, at medarbejderen kom hurtigt tilbage på arbejde.

Erfaring fra mange stressforløb viser, at såvel medarbejder som ledelsen er rigtig glade for at blive hjulpet godt igang igen. Det skraber den tryghed, ro, sikkerhed og struktur, der er grundlaget for at få en hurtig og god start på arbejde. Eller endnu bedre, at man helt kan undgå en stress sygemelding. 

Effektiv stressbehandling reducerer varigheden af stress sygemelding

Ro derhjemme løser ikke problemet

Sidst men ikke mindst, så er en effektiv stressbehandling afgørende for, hvor hurtigt en medarbejder genvinder sin livskvalitet. Hvis man vil have stressede medarbejdere hurtigt tilbage på arbejde, er det vigtigt, at medarbejderen ikke bare går der hjemme og “selv skal komme sig”. Sygemeldingen er måske en praktisk løsning på ét af mange problemer – men den forløser ikke problemet eller problemerne. De stressede medarbejdere har brug for professionel hjælp for at komme ind bag problemerne og reelt få dem “forløst”.

Det brogede stressmarked

Stressområdet er et broget marked, og det kan være svært at afgøre, hvor man får en effektiv stressbehandling. Der findes mange stressbehandlere, stresscoaches og stress-psykologer, der alle siger, at de er eksperter. Nogle har mange års erfaring og lange uddannelser, mens andre har 14 dages coachingkursus. Nogle har godt nok en lang psykologudddannelse, men har ikke speciale i stress. Det er således vigtigt, at man er omhyggelig i sit valg af stressbehandler.

Effektiv behandling

I min stressbehandling forløser jeg, som psykolog, ikke kun  stress i tanker men også i krop og følelser. Medarbejderen får stressforebyggende redskaber, og jeg samarbejder med ledelsen i behandlingsforløbet. Min stressbehandling er dermed meget helhedsorienteret og effektiv. Hvis en stress sygemelding ikke kan undgås, så  reducerer jeg den som oftest til 5-6 uger. Læs mere om min behandlingsform på Stressbehandling

Håndter en stress sygemelding rigtigt

– og forkort varigheden betydeligt

Som beskrevet ovenfor, sygemelder de praktiserende læger typisk stressede medarbejdere i  3-4 måneder. Varigheden af sådanne sygemeldinger kan og bør ofte reduceres betydeligt – hvis sygemeldingen da ikke helt kan undgås. Ofte har jeg erfaring med at få stressede sygemeldte medarbejdere tilbage på arbejde efter ca. 5-6 uger.

Det kræver selvfølgelig den rigtige stressbehandling, konkrete stressreducerende redskaber og sidst men ikke mindst et godt samarbejde mellem ledelsen, den stressede medarbejder og en dygtig fagperson.

Håndter stress sygemeldinger rigtigt og reduceres varigheden betydeligt. Det er til gavn og glæde for medarbejderens velbefindende og arbejdspladsens økonomi nu og fremadrettet!

Kan I forkorte stress sygemeldinger?

Håndterer I stress sygemelding bedst mulig?

Er du i tvivl, om du/I også kan forkorte stress sygemeldinger?

Jeg tilbyder et uforpligtende møde, hvor vi i fællesskab analyserer jeres muligheder.

Giv mig et ring på tlf 60709505 eller send mig en mail på mette@setfree.dk.

Du kan også bruge kontaktformularen til højre og jeg kontakter dig hurtigst muligt.

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Emne

    Din besked